Min hjemmeside ~ FCI Standard for collie langhåret

FCI Standard for collie langhåret

FCI-Standard for Langhårs Collie Nr. 156 d
Oprindelsesland: Storbritannien.

Helhedsindtryk:

Fremtræder som en hund af stor skønhed og afmålt værdighed. Intet hos den er ude af harmoni med helheden.

Karakteristiske træk:

Dens bygning er præget af styrke og aktivitet, uden klodsethed eller antydning af grovhed. Udtrykket er af største betydning. Ved en relativ afvejning opnås det gennem en perfekt balance og kombination af skalle og forhoved, øjnenes størrelse, form, farve og placering samt af korrekt ansatte og korrekt bårne ører.

Temperament:

Venlig natur uden antydning af nervøsitet eller aggressivitet.

Hoved:

Hovedets kvaliteter er af stor vigtighed og skal vurderes i forhold til hundens størrelse. Set forfra eller fra siden ligner hovedet en stump, renskæret kile med bløde konturer. Skallen er flad. Hovedets sider tilspidses gradvist og blødt fra ørerne til den sorte næse, uden fremtrædende kindben eller indsnævret næseparti. Set fra siden danner skallens og næsepartiets overlinier to parallelle, rette linier af samme længde, adskilt af et let men tydelig stop. Midtpunktet mellem de inderste øjenkroge (samtidig centrum for et korrekt placeret stop) er balancecentret for hovedets længde. Det glathårede og vel afrundede næseparti afsluttes stumpt, aldrig brat afskåret. Underkæben kraftig og renskåret. Skallens dybde fra øjenbrynsbuen til kæbens underkant aldrig overdreven (for dyb). Næsen altid sort.

Øjne:

Øjnene er et meget væsentligt træk, der giver et sødmefyldt udtryk. De er middelstore (aldrig meget små), noget skråtstillede, mandelformede og mørkebrune, undtagen hos blue merles, hvor det ene eller begge øjne hyppigt er helt eller delvis blå eller blåplettede. Udtrykket udstråler intelligens med et kvikt og årvågent blik, når hunden lytter.

Ører:

Små og ikke placeret for tæt sammen øverst på skallen, men heller ikke for langt fra hinanden. I hvilestilling bæres de tilbagelagte, men når hunden er opmærksom, rettes ørerne fremefter og rejses halvt, d.v.s. at omtrent 2/3 af øret er opretstående, medens den yderste trediedel tipper naturligt fremover til under vandret.

Bid:

Tænderne skal være af god størrelse. Kæberne stærke med et perfekt regelmæssigt og komplet saksebid d.v.s. at overmundens tænder tæt overlapper undermundens og er placeret vinkelret på kæberne.

Hals:

Muskuløs, kraftfuld, relativt lang og godt buet.

Forpart:

Skulderne skråtstillede og velvinklede, forbenene lige og muskuløse, albuerne må hverken være drejet ind- eller udad. Benstammen har rundt tværsnit og er moderat kraftig.

Kropstykke:

En anelse langt i forhold til højden. Ryggen fast med en let stigning over lænden. Godt hvælvede ribben, brystet dybt og forholdsvis bredt bag skulderne.

Bagpart:

Bagbenene har muskuløse lår, men i øvrigt tørre og senede underben. Knæene er velvinklede, haserne er lavt ansatte og kraftfulde.

Poter:

Ovale med faste trædepuder. Tæerne hvælvede og tæt sluttede. Bagpoterne er en smule mindre hvælvede.

Hale:

Lang, således at halehvivlerne når mindst til haseleddet. Når hunden er i ro bæres halen lavt med let opadbøjet spids. I effekt må halen bæres højere, men aldrig ind over ryggen.

Bevægelse:

Bevægelsen er klart karakteristisk for racen. En velbygget hund drejer aldrig albuerne udefter, selv om bevægelsen fortil er forholdsvis snæver. Flettende, krydsende eller rullende bevægelse er højest uønsket. Set bagfra skal bagbenene fra haseleddet og nedefter føres parallelt, men ikke for snævert. Set fra siden er bevægelsen flydende. Bagbenene er kraftfulde med rigeligt fraskub. En rimeligt lang skridtlængde er ønskelig; travet skal være let og virke helt ubesværet.

Pels:

Følger kroppens linier og er meget tæt. Dækpelsen er lige og føles strid. Underulden er blød, ulden og tæt tilliggende, så den næsten skjuler huden. Manke og brystpels meget overdådig, mens maske og ansigt er glathåret. Ørerne er glathårede ved spidserne, men har mere pels mod basis. Forbenene har rigelige faner, og bagbenene har oven for haserne meget fyldige bukser, men er glathårede neden for haseleddet. Halen meget fyldigt behåret.

Farve:

Tre anerkendte farver: Zobel/hvid, Tricolour og Blue Merle.

Zobel:	Enhver nuance fra lys gylden til varm mahogni eller schatterende zobel. Lys strågul eller cremefarvet er højest uønsket.
	Tricolour:	Overvejende sort med varmt tan-farvede aftegninger på ben og hoved. Et rustfarvet skær i dækpelsen er højest uønsket.
	Blue Merle:	Overvejende klar sølvblå med stænk og marmorering af sort. Varmt tan-farvede aftegninger foretrækkes, men mangel på dem anses ikke som fejl. Store sorte aftegninger, skiferfarve eller et rustfarvet skær i dækpels såvel som i underuld er højest uønsket.
Hvide aftegninger: alle ovennævnte farvevarianter bør have de typiske, hvide Collie-aftegninger i større eller mindre grad. Følgende aftegninger foretrækkes: Hvid krave (hel eller partiel), hvidt på bryst, ben, poter og halespids. En hvid blis må forekomme på næseparti eller skalle eller begge steder.
Størrelse: Skulderhøjde for -hanner 56-61 cm (22-24 ins.) – tæver 51-56 cm (20-22 ins).
Fejl: Alle ovennævnte farvevarianter bør have de typiske, hvide Collie-aftegninger i større eller mindre grad. Følgendeaftegningerforetrækkes: Hvid krave (hel eller partiel), hvidt på bryst, ben, poter og halespids. En hvid blis må forekomme på næseparti eller skalle eller begge steder.		Enhver afvigelse fra de foregående punkter skal betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Bemærk : Hanhunden skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Standarden godkendt ved FCI’s generalforsamling, Jerusalem 23 - 24 juni 1987. Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard komité, August 1988.

Nikkie vores gamle Tricolour som er i 1995.

FCI Standard for collie langhåret

Seneste kommentarer

Del siden